ZOO Food Festival 2019
Under ZOO Food Festival 2019 har ZOO særligt fokus på, hvad dyrene æder, bæredygtighed, FN’s verdensmål, klima og mad. Det hele kan du opdage i ZOO på én gang, når vi byder indenfor hvor du kan deltage i workshops og høre spændende fortællinger om alverdens dyr.
Du kan undersøge dyret fra tunge til tarm, gætte en lort og opdage, hvordan du med FN’s verdensmål kan hjælpe alt fra regnskovens liv, til pingvinerne på den sydamerikanske vestkyst. Opdag, hvor din mad kommer fra og hvordan menneskets fødevareproduktionen påvirker naturen omkring os. Lyt med, når vi fortæller om dyrenes forunderlige levevis, valg af føde og klimaets indvirkning herpå.
Du er inviteret til en helt unik dag onsdag den 21. august eller fredag den 23. august (gælder ikke torsdag). Det er op til dig, hvilken dag der passer dig bedst!
Vær med, når Zoologisk Have fejrer sin 160 års fødselsdag med en ny festival, der samler hele familien om natur, bæredygtighed og mad. Opdag ZOO på en helt ny måde og oplev, hvordan ZOO har arbejdet med naturbevarelse i mere end 30 år.
Vi byder alle voksne som børn velkommen til en aften i Zoologisk Have - ud over det sædvanlige.
Ved tilmelding modtager du et link, hvor I kan tilmelde jer vores spændende program.